fredag den 28. november 2014

Glemslens sødme

Denne tidlige morgen
hvor maskinerne larmer 
på de frastødende jorder.
Oprydning, optimering, 
rettidig omhu, indtjening.
Den voldsomme vækst 
vækker min pandes koldsvedende mishag.
Men så sidder du der
- i skoven - 
og ser på mig
og jeg glemmer.

fredag den 21. november 2014

Livø

Længe har jeg ventet
Ivrig efter hver en krusning fra din 
Veldrejede og ensomme krop
Ønsket mig tilbage.

tirsdag den 4. november 2014

Danmarks bedste foto!

Jeg er blevet kåret... Eller mine billeder er!
Vinderbilledet i kategorien "Vækster" blev dette billede.


 Nummer 3 i kategorien "Landskab" blev dette billede.


Jeg er stolt af at have to billeder placeret godt i en konkurrence hvori Danmarks bedste naturfotografer deltager.
Tak for det til NFD - Foreningen for Danske Naturfotografer.