Så står du der
struttende af sundhed
og den rigtige farve
med rødderne dybt placeret
i den danske muld
som kun du kan placere
dine rødder.
Så står du der
ser ud over din eng
og uden så meget som
at skænke en tanke
til dine rødder
og den symbiose
som i virkeligheden er
forudsætningen for dit liv.
Så står du der
og er i virkeligheden
dig selv nok
kan dog lige nå
at nikke til din nabo
som står med samme strunke
farvede stolthed som du
så står du der
men uden tanke
på dine efterkommere
og på hvordan de skal overleve
uden den nødvendige symbiose
som du så længe har fornægtet.
Så står du der
og jeg Orker ikke flere ideer
fra din side
jeg er træt af din hurtige afblomstring
og dine indhegnede marker
og din idehistoriske leg med ilden.
